Regitze Kirstine Mogensen
Beskrivelse

Regitze Kirstine Mogensen er en dynamisk underviser og passioneret danseentusiast. Med mere end 16 års erfaring som dansetræner har Regitze skabt et unikt dansefællesskab ved at skabe og åbne ShineDanceCompany.

Regitze har undervist elitedansere - og formationshold i mange år. I 2022 var ShineDanceCompany udtaget til både EM og VM i alle kategorier, hvor ShineCrew Jr. blev Europamestre og Viceverdensmestre. Derudover imponerende 10 finaler til VM ud af 11 mulige. Den mest vindende danseskole i Norden i hiphopformation i 2022 og 2023, ledet og koreograferet af Regitze.

 

Regitze begyndte sin danserejse allerede som 2,5-årig, og hun har en bred vifte af dansestilarter bag sig, herunder hiphop, pop commercial, og disco. Hendes talent og dedikation førte hende til hendes første VM som 9-årig, hvor hun konkurrerede i solo, duo, small group og formation. Gennem årene har hun vundet utallige turneringer både nationalt og internationalt inden for hiphop og disco, før hun selv blev træner. I en alder af 17 år blev Regitze professionel danser, hvor hun optrådte på store scener i Danmark og Europa med anerkendte kunstnere som Infernal, Joey Moe, Kato, TopGunn, Hampenberg, Dj Alligator, Kongsted m.fl. Hun har også danset for musikere som Nik&Jay og Lizzy samt optrådt i flere tv-programmer og film som X-Factor, Melodi Grand Prix, Vild med Dans, Høvdingebold, Fodboldgalla, Sportsgalla og Dirch Passer. Regitze har koreograferet for tv-programmer som Den Vildeste Danser, hvor ShineCrew fik guldknappen og røg hele vejen til finalen. Derudover Versus og Zulu Surprise. Hun har i 2023 koreograferet for store brands som Fenty by Rihanna og forskellige lanceringer for Matas. 

 

Hendes kreativitet og talent har vist sig i imponerende resultater til konkurrencer, såsom at vinde 40 guldmedaljer, som koreograf ved SM og DM de seneste 12 år i forskellige formationskategorier. Derudover trænet solister, som har vundet EM og VM. 

Ud over sin dygtighed som danser og koreograf er Regitze uddannet folkeskolelærer, hvilket afspejler hendes pædagogiske og relationelle tilgang til danseundervisning. Hun har gennemført to danseuddannelser og er en certificeret dansedommer, både nationalt og internationalt, inden for hiphop og disco. Regitze brænder for at undervise og elsker at udvikle dansetalenter ved at skabe en glædesfyldt danseoplevelse og et særligt fællesskab, hvor alle er velkomne. 

 

Med 5. sæson på ShineDanceCompany ser hun frem til at byde dansere i alle aldre velkommen ind i Shine-universet, hvor de kan udfolde deres potentiale og motivere til at dansetalenter kan blomstre og stråle.


Se hele beskrivelsen
Hold i dag

Instagram