Instruktør
Regitze Kirstine Mogensen
Beskrivelse
Regitze Kirstine Mogensen er ejer og stifter af ShineDanceCompany.
 
Regitze startede til dans, da hun var 2,5 år gammel og hun har danset alt fra hiphop, pop commercial, disco, standard/latin og step. Hun var til sit første VM som 9-årig i solo, duo og small group og har vundet utallige turneringer i ind- og udland som konkurrencedanser i hiphop og disco inden hun selv blev træner. 
 
Da Regitze var 17 år blev hun professionel danser, hvor hun rejste rundt på alle de store scener i Danmark med bl.a. Infernal, Joey Moe, Kato, TopGunn, Hampenberg, Dj Alligator, Kongsted og danset for Nik&Jay, Lizzy m.fl. Hun har været på kontrakt med DR1 og TV2, hvor hun har været fastdanser i bl.a. X-Factor, Melodi Grand Prix, Vild med Dans, Høvdingebold, Fodboldgalla og Sportsgalla og været danser i flere film såsom Dirch Passer. Regitze var koreograf i "Den Vildeste Danser" på TV2 i 2021, hvor ShineCrew fik guldknappen og opnået en imponerende finaleplads. Derudover har hun koreograferet for TV-programmerne som Versus og Zulu Surprise. 
 
Regitze er uddannet folkeskolelærer og vægter det pædagogiske og relationelle højt i danseundervisningen. Derudover har hun taget 2 danseuddannelser og er uddannet dansedommer nationalt og international i hiphop og disco. 
 
Regitze har været dansetræner i 16 år, hvor hun har undervist begyndere -, øvet - og elitedansere på forskellige danseskoler i Danmark. Hun brænder særligt for formationsdans, hvor hun har vundet imponerende 30 guldmedaljer som koreograf til SM og DM de seneste 12 år i forskellige kategorier. Senest i 2022, hvor hendes hold blev Sjællandsmestre i begge kategorier og vandt Danmarksmesterskabet i 3 aldersgrupper - både i den nationale - og internationale række. Mest vindende danseskole i Danmark ved hiphopformation 2022 og udtaget til EM og VM i alle mulige kategorier med Regitze som træner og koreograf. 
 
Regitze elsker at undervise og det er hendes passion i livet at udvikle dansetalenter via danseglæde og skabe et særligt fællesskab, hvor der er plads til alle. Hun glæder sig til at byde alle dansere velkommen ind i Shine-universet og byde velkommen til 4. sæson på ShineDanceCompany. 
Se hele beskrivelsen
Caroline Olsen
Beskrivelse
Caroline Olsen har danset siden hun var 4 år gammel i mange forskellige stilarter - blandt andet hiphop, contemporary, step, pop commercial og ballet. Caroline har haft en særlig passion for dansen lige siden hun var helt lille og det var tydeligt i en tidlig alder, at hun havde et særligt talent indenfor hiphop.
 
Caroline har været konkurrencedanser i mange år med Regitze som træner og er det fortsat, hvor hun har vundet utallige turneringer i Danmark og deltaget ved EM og VM i solo, duo, small group og formation. Caroline er fast danser på ShineCrew og har været det i 6 år nu. Hun prioriterer fortsat at udvikle sig som danser på ShineDanceCompany i forskellige stilarter og det er tydeligt at mærke i hendes undervisning, at hun konstant udvikler sig og tør udfordre hendes elever i timerne. 
 
Caroline har opnået imponerende resultater som træner de seneste 3 år. Caroline leder vores small group ShineCrew, som fik en imponerende 3. plads til EM i 2021 - bedst placeret gruppe i Skandinavien - en 3. plads til World IDO online - bedste placeret gruppe i Europa og de har vundet alle turneringer i Danmark i 2021 og 2022. De er udtaget som bedste small group fra Danmark til EM og VM 2022. 
 
Caroline underviser både begynder, - øvet -. og elitedansere i hiphop og hun har et helt særligt talent for at formidle dans og koreografere. Caroline har længe haft et ønske om at undervise contemporary, og det er vi glade for endelig kan lade sig gøre.  
Caroline påbegynder sin 4. sæson på ShineDanceCompany som træner og vi er stolte af at kunne tilbyde hende endnu flere hold i sæson 22/23. 
Se hele beskrivelsen
Mille Lund
Beskrivelse
Mille Bach Lund har danset siden hun var helt lille og det var tydeligt i en tidlig alder, at hun havde et ualmindeligt stort dansetalent. Mille er tidligere ShineCrew danser, hvor hun var frontdanser i 2016, 2017 og 2018, hvor ShineCrew, ledet af Regitze, vandt guld ved SM og DM.
 
Mille arbejder fuldtid med dansen og hun har taget 2 danseuddannelser som supplement. Mille har på kort tid opnået meget i sin professionelle dansekarriere i Danmark og Europa. Hun har booket MTV EMA for 4 forskellige kunstnere, assisteret den verdenskendte koreograf Brian Friedman, danset og arbejdet i London med diverse, assisteret Ainsley Ricketts, optrådt med Jesy Nelson og så er hun fast danser for Tessa på alle de store scener og festivaler i Danmark.
 
Hun prioriterer at udvikle egne færdigheder og kunnen via sin profesionelle karriere, men de seneste år har hun også haft stort fokus på at udvikle sig som koreograf og træner, hvor hun jævnligt koreograferer store forestillinger og shows i Danmark. Ofte i hæle. 
 
Mille har undervist på ShineDanceCompany siden begyndelsen og vi er stolte af at kunne byde hende velkommen til 4. sæson. Mille underviser Urban Hiphop og Heels om tirsdagen i sæson 22/23. 
Se hele beskrivelsen
Victoria Helenius
Beskrivelse

Vi har udvidet vores Shineteam, og vi er stolte af at kunne præsentere Victoria Helenius som ny instruktør i Brøndby-afdelingen 

Victoria har undervist i mange år og har stor erfaring indenfor det relationelle - og pædagogiske spektrum. Både begyndere - og øvet dansere i alle aldre.

Hun har undervist elitedansere i hiphop i mange år, hvor hun har opnået flotte resultater til DM, EM og VM de sidste 8 år som træner.

Victoria har selv danset siden hun var 2,5 år indenfor flere forskellige stilarter. Men det var primært hiphop, som fangede hendes interesse. Hun har selv deltaget til EM og VM i solo, duo, small group og formation, så hun ved hvad det kræver. Hun dansede i en periode i London, for at udvikle sine kompetencer og blive mere alsidig i sin undervisning. 

For Victoria er det vigtigt, at timerne er sjove, udfordrende og alle skal føle sig godt tilpas og trygge.

Velkommen til Tean Shine Victoria!  
Se hele beskrivelsen
Julie Kræsing
Beskrivelse
Julie Kræsing er en erfaren og dygtig instruktør, der har danset siden hun var 2,5 år. Det startede med standard/latin, men da hun blev ældre var det discoen, som fangede interessen.
 
Julie har imponerende resultater bag sig i disco, hvor hun flere gange har været danmarksmester og har fået finalepladser ved både EM og VM. Hun vandt World Cup i 2010 og blev nr. 4 ved VM i 2011. I perioden 2007-2011 lå hun nr. 1 på den danske rangliste i disco duo.
 
Julie er uddannet disco- og hiphopinstruktør under DDD og er ofte dommer - både nationalt og internationalt. Julie er klassisk trænet med ballet, hvilket er fundamentet i hendes undervisning. Hun har trænet elitediscodansere i flere år, som har opnået fantastiske resultater i ind- og udland.
 
Udover dansen er Julie uddannet fysioterapeut og har egen klinik på Østerbro. Den viden og kropsforståelse bruger hun i undervisningen, som skadesforbyggende og støtte til danserne.
 
Julie elsker at se børn og unge udvikle sig, være med på sidelinjen og opleve dansernes begejstring, når tingene lykkes. ShineDanceCompany er igen stolte af at præsentere Julie Kræsing som den førende discotræner både i Valby og Brøndby. 
Se hele beskrivelsen
Caroline Sofie Bertelsen
Beskrivelse
Caroline Sofie Bertelsen har danset siden hun var 3 år i flere forskellige stilarter.
Caroline er tidligere konkurrencedanser i både hip hop, disco og showdance. Caroline Sofie har deltaget til flere mesterksber i udlandet såsom VM og EM i showformation, hiphop solo og duo og i 2018 vandt Caroline Sofie en 5. plads til VM med vores anden instruktør Mille Lund. ''
Derudover har Caroline været med i flere danseforestillinger som Countdown , Le petit chateau og danset til Upfront show i London.
 
Caroline Sofie er tidligere ShineCrew danser og hun har været med til at vinde guld til både SM og DM ledet under Regitze.
Hun har både fået træning i USA og England og har en deltidsuddannelse i dans fra 2019/2020. 
 
Caroline Sofie elsker at undervise de mindste elever på danseskolen og hun er meget pædagogisk i hendes tilgang til danseundervisning.
Igen i år underviser Caroline Sofie vores MGP-hold og vi er glade for, at hun fortsat er en del af Team Shine.  
 
Se hele beskrivelsen
Anna Anker Moreno
Beskrivelse

Anna Moreno har danset siden hun var helt lille og hun opdagede i en tidlig alder, at dansen kunne noget helt særligt for hende. Hun har stillet op til turneringer med Regitze som træner i hiphop i både solo, duo, small group og formation i flere år, hvor hun har deltaget ved både EM og VM. Anna vandt DM i duo 2022 med Isabella. Anna har sin ekspertise indenfor hiphop og hun har været fast danser på ShineCrew de sidste 4 år.

For Anna er dansen et frirum og et sted, hvor man kan udfordre sig selv, samtidig med at man har det sjovt.
I sæson 21/22 var hun under et coachforløb på ShineDanceCompany med vægt på det pædagogiske i undervisningen, hvilket har gjort, at hun har fået endnu flere værktøjer til undervisningen og givet hende lysten til at udvikle sig som danser, men særligt også som træner.
Anna har en stor glæde og motivation for at undervise og det er tydeligt at mærke, at det er danseglæden som driver Anna.
 
Anna underviser om torsdagen og søndagen i sæson 22/23 i Valby og vi glæder os meget til at byde hende velkommen til Team Shine.
Se hele beskrivelsen
Hector Vikelsø Frisken
Beskrivelse
Se hele beskrivelsen
Vis hold
Isabella Lønbo Jørgensen
Beskrivelse

Isabella Jørgensen har danset siden hun har 4 år gammel og hun har danset en masse forskellige stilarter såsom disco, hiphop, contemporary, standard/latin og jitterbud/rock. Hun har deltaget ved EM og VM i small group i både hiphop og disco. Isabella har været fast danser på ShineCrew de sidste par år ledet af Regitze og hun prioriterer at udvikle sig som danser ved siden af studiet.

I sæson 21/22 var hun under et coachforløb på ShineDanceCompany med vægt på det pædagogiske i undervisningen, hvilket har gjort, at Isabella har fået værktøjerne til at udvikle sig som træner og underviser. Isabella brænder for at undervise børn i dans og det er tydeligt at mærke hendes begejstring og engagement i undervisningen. Hun har et helt særlig tag på børnene og vi glæder os meget til at byde hende velkommen til Team Shine.

Se hele beskrivelsen
Vis hold
Lucca Helsinghof
Beskrivelse
Lucca Helsinghof har danset siden hun var helt lille og hun har været danser på ShineDanceCompany siden starten. Lucca er konkurrencedanser i hiphop og hun har været en del af ShineCrew de sidste par år. Hun danser også andre stilarter som pop commercial og contemporary. 
 
Lucca var i sæson 21/22 tilknyttet Mini ShineCrew som assistent under Regitze, hvor hun fik et større indblik i rollen som træner og koreograf.  Derudover har hun været hjælpetræner på danseskolens MGP-hold og det er her Luccas ekspertise og motivation er størst. 
Lucca har et helt særligt tag på vores yngste elever og hun er meget pædagogisk i sin tilgang til undervisningen. Lucca er meget dygtig til at få alle børn med i undervisningen og hun formår at bevare overblikket samtidig med at børnene har det sjovt, mens de danser.  
 
For Lucca er danseskolen hendes andet hjem og et frirum, hvor man kan udtrykke sig og udvikle sig sammen.  
Vi er glade for at kunne byde Lucca velkommen til Team Shine i sæson 22/23.  
Se hele beskrivelsen
Zitta Mogensen
Beskrivelse
Zitta Mogensen er en erfaren og anerkendt instruktør, som har over 25 års undervisningserfaring af både børn, unge og voksne.
 
Zitta brænder for dansen og har en professionel og afslappet indgangsvinkel til undervisningen. Der skal være plads til at grine og have det sjovt, samtidig med at der arbejdes seriøst med dansen og musikken.
 
Zitta har udover sit virke som instruktør også specialiseret sig i motion for børn, ældre/seniorer, personer som skal i gang efter en fødsel eller overvægtige, som vil i form. Zittas motto er “En verden af muligheder" og hendes positive sind og tilgang til livet smitter altid. 
 
Zitta har selv danset hele sit liv - både show, konkurrencedans og fitness. Hun står bag konceptet "The Pink LadieZ". Det er en samling af kvinder, der ønsker at danse og dyrke motion, mens de griner, synger, sveder og hygger sig. 
 
Zitta er klar til at undervise ShineDanceCompanys yngste og ældste dansere, og ingen andre kan gøre det som hende. Man er altid i trygge hænder med Zittas ekspertise.
Se hele beskrivelsen
Hold i dag

Instagram